People call me fearless now. Pastors introduce me that way from platforms, and audiences nod like it's obvious. But there's a boy still living inside me who knows the truth. He couldn't get a sentence out without it jamming behind his teeth. Speaking in front of people was the most terrifying thing he could imagine, and the fear of being laughed at kept him quiet for years.
That stuttering, frightened boy grew up to be a preacher. If you want to know why I wrote this book, start there. Because the distance between that silent kid and the man who now travels the world telling people about a good God is the whole reason these pages exist.
The world has a fear problem
Look around. The news hums with war, the economy wobbles, and quiet anxieties gnaw at good people at two in the morning. Fear has become the background noise of modern life. We've learned to live with a tightness in the chest and call it normal. I refuse to call it normal. I've watched fear steal too much for too long, from too many people who were made for far more.
I've been the captive, and I've been set free
My life has been a string of encounters with fear that felt bigger than me. The stutter. Health battles that seemed impossible. The night before we planted a church in a secular city, wondering if we'd fall flat on our faces. I know what it is to hear the whisper, "You're not good enough." And I know what it is to slam that door shut, lock it, and walk forward anyway. I'm not writing to you from a mountaintop. I'm writing from the trail, a few steps ahead, waving you on.
I'm not here to tell you fear won't knock. It will. I'm here to tell you it doesn't get to run your life.
Why tell you my private battles?
Because a tiny spark can light a roaring fire. I believe that when I hand you my real story, mistakes and all, it might light something in you. This book walks through the life of Joshua, an ordinary man who faced giant walls and mighty enemies and kept moving in faith. Alongside his story I've laid my own, as honestly as I know how, so you can see that God really does turn the ordinary into the extraordinary.
This book carries a dedication to Kent — my father-in-law, and the finest pastor I have ever known. He showed me how a single honest conversation can become a lifeline of hope and love. He is no longer with us, but his fingerprints are on every page of this book and on the man I've become. That is all I want these pages to be for you: a lifeline. A hand on your shoulder that says the thing you most need to hear — you are loved, you are worthy, and you are destined for far more than fear ever let you believe.
So this is my invitation. Ten steps, one journey, out of the stifling dark corners of fear and into the wide-open country of faith. I'll be right beside you the whole way. Let's go.
I dag kalder folk mig frygtløs. Præster invitere mig op på scenen med de ord, og salen nikker, som om det siger sig selv. Men der bor stadig en dreng inde i mig, som kender sandheden. Han kunne ikke få en sætning ud, uden at frygte at sidde fast. At tale foran andre var det mest skræmmende, han kunne forestille sig. Og frygten for at blive grinet ad holdt ham tavs i årevis.
Den stammende, skræmte dreng voksede op og blev prædikant. Vil du vide, hvorfor jeg skrev bogen, så begynd dér. For der er langt fra den tavse knægt til den mand, der i dag rejser verden rundt og fortæller om en god Gud. Og netop den afstand er hele grunden til, at siderne her findes.
Verden har et frygt-problem
Se dig omkring. Nyhederne summer af krig, økonomien vakler, og stille bekymringer nager gode mennesker klokken to om natten. Frygt er blevet den baggrundsstøj, vi lever vores liv til. Vi har lært at leve med en spænding for brystet, og vi kalder det normalt. Det nægter jeg at gøre. Jeg har set frygt stjæle alt for meget i alt for lang tid fra alt for mange mennesker, der var skabt til så meget mere.
Jeg har været fange, og jeg er sat fri
Mit liv har været en række møder med en frygt, der føltes større end mig selv. Stammen. Sygdomskampe, der virkede umulige. Natten før første gudstjeneste, da vi plantede kirke i en København, hvor jeg lå vågen og tænkte, om det hele ville falde fladt til jorden. Jeg ved, hvordan det er at høre den hvisken: "Du er ikke god nok." Og jeg ved, hvad det vil sige at smække den dør i, låse den og gå fremad alligevel. Jeg skriver ikke til dig fra en bjergtop. Jeg skriver fra stien, nogle få skridt foran, og vinker dig frem.
Jeg er ikke her for at fortælle dig, at frygten ikke vil banke på. Det vil den. Jeg er her for at fortælle dig, at den ikke får lov at styre dit liv.
Hvorfor fortælle dig om mine private kampe?
Fordi en lille gnist kan tænde en buldrende ild. Jeg tror, at når jeg rækker dig min virkelige historie, med fejl og det hele, så antænder det noget i dig. Bogen følger Josva, en ganske almindelig mand, der stod over for kæmpe mure og mægtige fjender og alligevel blev ved med at gå i tro. Ved siden af hans historie har jeg lagt min egen, så ærligt som jeg overhovedet kan, så du kan se, at Gud virkelig forvandler det almindelige til det ekstraordinære.
Jeg har tilegnet bogen Kent — min svigerfar og den bedste præst, jeg nogensinde har kendt. Han viste mig, hvordan én ærlig samtale kan blive en livline af håb og kærlighed. Han er her ikke længere, men hans fingeraftryk er på hver eneste side og på den mand, jeg er blevet. Det er alt, hvad jeg ønsker, siderne her skal være for dig: en livline. En hånd på din skulder, der siger det, du allermest har brug for at høre — du er elsket, du er værdifuld, og du er bestemt til langt mere, end frygten nogensinde lod dig tro.
Så det er min invitation. Ti skridt, én rejse, ud af frygtens indelukkede, mørke kroge og ind i troens vidt åbne land. Jeg går lige ved siden af dig hele vejen. Lad os komme af sted.
Fresh faith for a modern world — read the next Chronicle.Frisk tro til en moderne verden — læs den næste Chronicle.
More ChroniclesFlere Chronicles